Hun stod på sidelinjen under venindens spiseforstyrrelse og udfyldte en vigtig rolle
Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade giver bud på, hvordan man taler med sin ven eller veninde med en spiseforstyrrelse.
I sengen på Josefine Kleis værelse sidder hun med sin gode veninde Rasmine Møller.
Josefine Kleis læser op af en lille seddel, hvor der står:
”Du er er en af mine bedste veninder, fordi du altid vil være ærlig over for mig, også selvom det gør ondt.”
Sedlen lå blandt mange andre i en krukke, som Rasmine Møller har givet hende. En gave, der skulle få Josefine Kleis godt gennem sin indlæggelse med en depression i forbindelse med sin spiseforstyrrelse for tre år siden.
24-årige Josefine Kleis, der til daglig studerer psykologi i København, lider af anoreksi, som er en af de mest almindelige spiseforstyrrelser.
Siden 2015 er antallet af personer i alderen 18-25 år med en spiseforstyrrelse steget med 26 procent.
Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som TV 2 Echo har fået.
Psykiatrifonden vurderer, at der i dag er cirka 75.000 danskere, der har en spiseforstyrrelse.
Det efterlader samtidig en masse pårørende, der står på sidelinjen til en svær sygdom. Noget som Rasmine Møller kan huske, at hun tænkte meget over, da Josefine Kleis var syg.
TV 2 Echo har spurgt Sara Nir, der er psykolog og rådgivningskoordinator hos Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade om, hvordan man er den bedste ven eller veninde for en spiseforstyrrelsesramt.
Vær omsorgsfuld
Det kan være svært at stå ved siden af en nær ven, der begynder at få et problematisk forhold til krop eller mad. Men her skal du ikke være bange for at nævne det for personen, hvis du mistænker, at han eller hun er ved at blive syg.
Det forklarer psykolog og rådgivningskoordinator hos Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade Sara Nir.
- Det kan være godt at starte samtalen på en omsorgsfuld måde ved at sige, at du måske har været lidt bekymret. Hvis din ven er blevet mere stille, så hiv fat i det, og spørg til, hvad der fylder hos din ven, siger Sara Nir.
Hvis din ven eller veninde nægter, at der er noget galt, skal du ikke tvinge det ud af ham eller hende, men det kan måske være en god idé at genbesøge samtalen efter noget tid, hvis du stadig er bekymret.
Man må godt spørge
Hvis din veninde eller ven allerede er syg med en spiseforstyrrelse, skal du ikke være bange for at spørge omsorgsfuldt ind, understreger Sara Nir.
- Spørg, hvad hun eller han har brug for. Det må man godt.
Her kan du eksempelvis sige, at du godt ved, at han eller hun går gennem noget meget svært og spørge, om vedkommende ved, hvad han eller hun har mest brug for.
Du kan gøre en stor forskel ved at være der for din ven eller veninde, men du kan hverken gøre spiseforstyrrelsen værre eller få den til at forsvinde
Sara Nir, psykolog og rådgivningskoordinator hos Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskade.
Der kan være nogen, der har brug for at snakke meget om det, men det kan også være, at din ven eller veninde mest bare har brug for, at du bare er der, forklarer Sara Nir.
- Du skal ikke regne det hele ud selv, og prøv at holde fast i nogle af de ting, I plejer at lave sammen, siger hun.
Pas på dig selv
Sara Nirs budskab er også, at det kan være rigtig svært at stå på sidelinjen og se en, man elsker, have det meget svært. Derfor skal man huske at passe på sig selv som pårørende. Måske ved at snakke med andre om det, der fylder.
Hun understreger også, at det ikke er dit ansvar som ven til en med en spiseforstyrrelse, at de får det bedre.
- Du kan gøre en stor forskel ved at være der for din ven eller veninde, men du kan hverken gøre spiseforstyrrelsen værre eller få den til at forsvinde, fortæller Sara Nir.
Hun uddyber, at man altid kan ringe til foreningens rådgivning.
I 2022 kom 44 procent af henvendelserne til Foreningen Spiseforstyrrelse og Selvskades rådgivning fra pårørende og ”andre”, som dækker over blandt andet bekendte og lærere.
Veninder gav ”styrke og håb”
Da Josefine Kleis gennem sin gymnasietid og sine sabbatår var indlagt tre gange med anoreksi og en gang med depression, havde hun to veninder, der kom og besøgte hende undervejs.
Hun anerkender, at det er et meget svært sted at stå ved siden af en spiseforstyrrelsesramt, men at man skal huske på, at man som pårørende ikke skal ”fikse” og ikke behøver kunne sætte sig i den ramtes sted.
- Man skal bare være der. Det ligger der meget støtte i, fortæller Josefine Kleis.
Rasmine Møller var en af de veninder, der sad ven sengen og fortalte om hverdagen i skolen og derhjemme.
- Det gav mig styrke og håb om, at der var et andet liv, der ventede på mig derhjemme, når jeg engang kom ud igen, fortæller Josefine Kleis.
Veninderne udfyldte også rollen som lyttere. Andet havde Josefine Kleis ikke brug for.
- Jeg kunne komme ud med frustrationer om blandt andet behandling, siger Josefine Kleis.
23-årige Rasmine Møller, der studerer jura i Aarhus, synes, at deres venskab er blevet stærkere af, at de har gennemgået så svær en tid sammen.
Men i tiden har der også været frustrationer.
Var ikke bange for at spørge
Rasmine Møller husker, at hun i starten havde meget fokus på, at Josefine Kleis skulle have støtte.
Men det var også et langt, sejt træk.
- Senere i forløbet kunne jeg godt blive lidt frustreret, hvis hun meldte afbud til en aftale, fordi hun måske havde det dårligt, siger Rasmine Møller.
Det hjalp hende at tænke på, hvordan det ville være, hvis hun selv var i Josefine Kleis’ situation.
Rasmine Møllers råd til andre, der har en syg ven eller veninde, er at spørge, hvis der er noget, man er i tvivl om. Det gjorde hun blandt andet, da hun var i tvivl om, hvordan Josefine Kleis havde det med at folk kommenterede, hvis hun havde taget på igen.
- Jeg var ikke bange for at spørge, da jeg var i tvivl om, hvad jeg måtte sige til hende, fortæller Rasmine Møller.
Hun har aldrig været i tvivl om, at hun ville være der for Josefine Kleis gennem det hele. Og hun er bare rigtig glad for at, en lille ting som en krukke med opmuntrende beskeder har hjulpet veninden en smule gennem sygdommen.