Organisation tager klimaubehag alvorligt: - Jeg er begyndt at tænke lidt for meget over at skulle redde Jorden
At unge bekymrer sig så meget for klimaet, at de føler fysisk ubehag, er ikke en overreaktion. Det kan skabe handling, forklarer psykolog.
I et mødelokale på Nørrebro i København sidder en gruppe kvinder og mænd i en rundkreds. Med bøjede hoveder sidder de helt stille og dybt koncentreret. Den eneste lyd er fra de 12 blyanter, der skribler i forskellig hastighed på små stykker karton.
- Jeg er her for at snakke om at være bekymret for klimaet, siger 20-årige Freja Raahauge.
På kartonet skriver de netop deres bekymringer og tanker om klimakrisen.
Hele sommeren har billeder og nyheder om store naturbrande på populære feriedestinationer i Grækenland, kæmpe hagl i Italien og den varmeste måned nogensinde målt fyldt nyhedsfladen.
"En tynd tråd af tid"
Over sommeren har Freja Raahauge set med, og det har været ”forfærdeligt”, siger hun.
- Jeg bliver lidt stresset over, at man hele tiden snakker om, at vi lever på en tynd tråd af tid. Så tænker jeg, hvorfor der ikke bliver gjort noget, siger hun.
Derfor er hun mødt op Nørrebro. For at tale med andre, der har lignende bekymringer.
- Jeg er begyndt at tænke lidt for meget over at skulle redde jorden, og det er ret stort at gå rundt med alene.
Bag initiativet står de to psykologistuderende Lea Wiggen Kramhøft og Ida Fjellerup Hansen.
De kalder det klimacafeer for klimabekymrede unge.
Klimaubehag
I de senere år har flere medier nemlig beskrevet begrebet ”klimaangst”, men det vil Lea Wiggen Kramhøft og Ida Fjellerup Hansen ikke kalde det.
- Vi kalder det klimaubehag, siger Ida Fjellerup Hansen og uddyber:
- Det er vigtigt for os, at det ikke bliver sygeliggjort at være bekymret.
80 procent af danskerne er bekymrede for, at klimaforandringerne vil påvirke natur, plante- og dyreliv negativt
CONCITOs klimabarometer, 2022
De to kvinder har ofte mødt andre unge, der er meget bekymrede over klimaet, og det var netop derfor, de startede cafeerne.
Cafeerne afholdes af den organisation, Lea Wiggen Kramhøft og Ida Fjellerup Hansen har startet med navnet Klimapsykologisk Ungdomsforening. Her afholder de både gruppeforløb for klimaaktivister og klimabekymrede unge.
I cafeerne faciliterer de en åben snak om de tanker, der er omkring klimakrisen og den afmagt, som man kan føle.
- Vi vil gerne normalisere det og brede det ud ved at skabe det her rum for andre unge, der har det på samme måde, siger Lea Wiggen Kramhøft.
"På ingen måde en overreaktion"
Psykolog og forfatter til bogen ’Klimapsykologi’ Solveig Roepstorff forklarer, at hun i flere år har mødt klienter, der er bekymrede eller angste i forhold til klimakrisen.
Hun understreger, at man skal passe på med at kalde det klimaangst, da det dermed handler om noget, man vil behandle.
Kuren mod at blive invalideret af klimaubehag er at handle sammen med andre
Solveig Roepstorff, psykolog og forfatter
- Jeg bruger klimaubehag til alle de følelser, der kan være relateret til klimakrisen. Det kan være angst, vrede, sorg, frustration, afmagt og handlingslammelse, forklarer Solveig Roepstorff.
Er det ikke en overreaktion?
- Nej, det er på ingen måde en overreaktion. Ikke ifølge undersøgelser af, hvor mange der egentlig er påvirket af det her. Jeg vil nok snarere sige, at det er normalen, siger psykologen.
Ifølge Solveig Roepstorff gør det faktisk ikke noget at mærke nogle fysiske reaktioner på at se nyhederne om krisen eller læse rapporter, for det kan omdannes til handling.
- Når vi først føler og mærker det med vores krop og følelser, så har vi et større incitament til at gøre noget ved vores liv og leve klimavenligt, end hvis det er en fornuftsstemme, der siger ”du burde gøre sådan og sådan”. Det ved vi fra adfærdspsykologien, forklarer Solveig Roepstorff.
Vigtigt med nogen at spejle sig i
Hun hilser initiativet med klimacafeer velkommen.
- Kuren mod at blive invalideret af klimaubehag er at handle sammen med andre. Det er det, der virker, siger Solveig Roepstorff.
Hun forklarer, at når man mødes i grupper og kan tale frit om klimakrisen og klimaubehag, kan det have en terapeutisk og almengørende effekt:
- Man kan føle sig spejlet og går derfra med håb, fordi man tænker ”jeg er jo ikke alene i det her, der er andre, der har det ligesådan”.
Svært at acceptere
I klimacafeen sidder de fremmødte i mindre grupper. Her går snakken frit om, hvilke bekymringer de går rundt med.
Og det er Freja Raahauge glad for. Hun oplever nemlig, at det kan være svært for hende at acceptere, når folk siger, at det nok skal gå, eller at man skal nyde den tid, vi har på jorden.
- Det er fedt at snakke med nogen om, hvor meget man skal gå rundt og tænke over det og få anerkendt, at det er noget at bekymre sig over, siger Freja Raahauge.