Hun var 12 år, da hun loggede ind på sin fars computer og ændrede sit liv for altid
Sofia Kanamat endte med at slå to lærere og blive en bombe af vrede, før hun indså, at hun måtte flygte fra sin fortid.
Da drengene var færdige med at banke hende, blev hun stående på gangen, grædende.
Det var hendes første dag på hendes nye skole på Nørrebro i København.
Sparkene havde ramt hende ud af det blå. Og de havde ramt hårdt.
10-årige Sofia Kanamat var ikke engang nået frem til sit nye klasseværelse, før de to fremmede drenge havde passet hende op.
De sparkede på hendes lår og hofte. Og de råbte til hende, at hun skulle forsvinde langt fra væk fra skolen.
For Sofia Kanamat var ikke som de andre børn.
Hun er barn af en muslimsk far og en jødisk mor – og kombinationen blev et problem, der hjemsøgte hende langt op i hendes folkeskoletid.
Volden var overalt i hendes liv.
Da TV 2 Echo et årti senere møder hende i forbindelse med hendes deltagelse i Korpset, kan man ikke umiddelbart se på hende, hvordan de mange overfald har påvirket hende.
Hun fremstår både rolig og fattet. Men man skal ikke tale ret lang tid med hende, før man opdager, at volden har haft indflydelse på næsten alt i hendes liv.
På godt og ondt. For mens volden er skyld i en turbulent skoletid på tre forskellige skoler og så mange blå mærker, at hun aldrig vil kunne gengive alle de gange, hun har fået tæsk, har den også givet hende noget andet. Blandt andet karate og modet til som 12-årig at logge ind på sin fars computer med en hemmelig mission.
Tårerne hviler flere gange i kanten af hendes øjne, mens hun taler. Hun frygter, at volden begynder på ny, hvis hun taler højt.
- Men min historie er vigtig at tale om, for det går ikke, at folk er sådan over for hinanden, siger hun.
- Og jeg vil vise dem, der har gjort mig ondt, at jeg er kommet langt i livet – og vise andre i samme situation som mig, at de skal kæmpe, og at der er en vej ud af volden.
For at forstå, hvorfor det kom så vidt for Sofia Kanamat, går vi tilbage – ikke til begyndelsen – men til dengang, det for alvor eskalerede. På en nu lukket folkeskole i de spæde 2010’ere på Nørrebro i København.
Det var her, hun for alvor forstod, hvilke kræfter hun var oppe imod.
Det gjorde ondt, da sparkene ramte hende. Huden forvandlede sig til blå mærker.
Flere spørgsmål meldte sig. Hvordan vidste drengene, hvem hun var? Og hvorfor kunne hun ikke få lov til at starte på en frisk?
Hun nåede selv frem til en mulig forklaring.
- Nørrebro dengang var en meget lille verden, en lille boble, hvor alle vidste, hvem du var. Det, der skete på første skoledag, var jo kun, fordi de havde hørt om, hvem jeg var, siger hun.
På det tidspunkt havde hun for længst lært, at hendes jødiske og muslimske baggrund kunne skabe problemer.
Allerede på Sofia Kanamats første skole, en arabisk privatskole, blev overfald, mobning og tilflugt på toilettet en del af hverdagen. Alt sammen på grund af Israel-Palæstinakonflikten, som hun gennem sine forældre havde fået foræret ved fødslen.
Det var også på den skole – i de helt tidlige folkeskoleår – at truslerne ramte indbakken på Facebook.
”Bare vent, til jeg ser dig igen!!! Du er FÆRDIG!!!!”, stod der i en besked, som TV 2 Echo har set. ”Klam jøde” i en anden.
Beskederne var medvirkende til, at hun i 4. klasse skiftede til den skole, hvor hun havde håbet at kunne starte på en frisk, men i stedet blev sparket ned på første skoledag.
Mens hun i begyndelsen af sin tid på den nye skole gemte sig på biblioteket, lærte hun hurtigt at bide fra sig. Det var en overlevelsesteknik.
- Jeg prøvede at gå væk fra situationerne, men til sidst kunne jeg ikke styre min vrede.
- Kiggede du skævt til mig, var jeg klar til at fronte dig, siger hun.
Hun ville give igen. Hun ville være én, de andre frygtede.
Så hun begyndte til karate, alene for at kunne give igen.
- Jeg var træt af, at jeg ikke kunne beskytte mig selv. Og nu var det pay back time.
Med sin nyfundne styrke indledte hun hævnens time. Hun uddelte lussinger, rev andre piger i håret, og selv ikke lærerne gik fri. En lærer fik en lussing efter en slåskamp på skolen. En anden fik et slag på armen, da Sofia Kanamat blev hevet ud af undervisningen.
Sofia Kanamat endte med at vinde respekt, da hun begyndte at give igen – selv hos nogle af de elever, der havde gjort livet eddikesurt for hende.
Plageånderne blev allierede, og sammen gjorde de en dyd ud af at gå til grænsen – og bestemt også over den. De stjal lærerens nøgler, tændte brandalarmer og kastede ting ud ad vinduet, for eksempel brændende papirkugler – alt sammen som et oprør mod ’lorteskolen’.
- Det er skræmmende at tænke på, at du har magten, hvis du virkelig kan tryne andre, siger hun.
Mens volden eskalerede i skolen, kom karate paradoksalt nok hurtigt til at handle om noget helt andet. Det blev en form for frirum.
Selvom hun havde gemt sig i hjørnet og gjort sig lille, da hun begyndte at komme i klubben, gav den hende hurtigt en følelse af at føle sig hjemme. Der gik ingen op i hendes baggrund.
- Jeg kunne bare sige ’oss’ (en karatehilsen, red.) og træne.
Flugten
Og hun var god til det. Allerede som 13-årig kom hun på landsholdet, som 14-årig vandt hun europamesterskabet.
- Det var, fordi jeg havde så meget vrede. Jeg var ikke engang glad, da jeg vandt.
Med karaten fik Sofia Kanamat en fornyet tro på, at hendes liv kunne blive forandret til det bedre.
Og da hun gik i 7. klasse, var grænsen nået.
Hendes lærer opfordrede hende til at skifte skole, og uden at tale med sine forældre om det gik hun en eftermiddag hjem og åbnede computeren. Hun kunne koden til sin fars mailkonto, så hun loggede selv ind og begyndte at skrive en mail til den skole på Østerbro, hun havde udpeget som sin redning.
Hun spurgte skolen, om den havde plads til en ny elev - og skrev sine forældre på som afsendere. Kroppen sitrede, da hun sendte mailen.
- Det er skræmmende at tænke på, hvad der ville være sket, hvis jeg ikke havde gjort det.
Hun ved, hun ikke kunne have gjort det uden karate. Sporten havde givet hende et fornyet mod og en selvtillid, som havde været fremmed for hende.
- Jeg turde bare at tage flere chancer, siger hun.
Får alle børn ikke tæsk?
Ikke længe efter at mailen var sendt afsted, kom en mail retur. Skolen inviterede hende til en samtale, hvor faren var med, og hun blev efterfølgende tilbudt en plads.
Allerede på første skoledag, blev det tydeligt, at den her skole var anderledes. I hendes nye klasseværelse, var der et skilt, hvor der stod ’velkommen til, Sofia’.
Og selvom det kan virke som en lille ting, havde hun aldrig oplevet noget lignende på sine tidligere skoler.
- Mit gamle liv var ikke normalt. Jeg havde troet, at alle børn fik tæsk, og at børn altid var hårde ved hinanden. Jeg troede, at hadet var normalt.
Mod slutningen af interviewet er tårerne forsvundet fra Sofia Kanamats øjne. De bliver erstattet af et bredt smil, når hun siger, at hun er stolt af sig selv og sin egen styrke.
Hun er i dag 25 år og er fortsat på karatelandsholdet. Hun er i gang med en uddannelse som bygningskonstruktør, og hun holder af at undervise børn som hjælpetræner, når tiden er til det.
- Jeg giver mig tid til at snakke med eleverne, når jeg træner dem – om det så handler om en kanin, der er gået bort, eller om, at det er svært derhjemme. Jeg insisterer på, at det skal være det samme frirum, som det var for mig.
Kunne hun gøre sin fortid om, var der meget, hun gerne ville ændre. Hun er helt uforstående over for, hvad der skete. Især er hun uforstående over for, hvordan det endte med, at hun delte lussinger ud, slog de andre piger på skolen.
Det er et kapitel i hendes liv, hun helst vil glemme.
- Jeg er irriteret over, hvor nemt det er at være sur og vred på hele verden. Og jeg ville ønske, jeg turde at stå fast ved min identitet.
Lige siden hun var barn, har hun for sjov kaldt sig selv for ’jødeslim’ – en blanding af jøde og muslim. Det var især noget, hun sagde, hvis andre blev tavse over hendes 'blanding'.
Nu har hun fundet ro i, at hun er en blanding af begge dele.
- Men kan jeg mærke den mindste fjendtlighed, er jeg gået med det samme. Det er helt sikkert.
I dag kan selv den mindste version af de konflikter, hun voksede op med, rippe op i gamle sår. Og det vil hun aldrig lade ske igen.
Se 'Korpset' onsdag klokken 20.40 på TV 2 ECHO eller allerede nu på TV 2 PLAY.