Hans læge bliver ved med at sige stop, men 23-årig har svært ved at lytte
Den 23-årige landmand skal handle, hvis han vil kunne gå, når han fylder 30.
Han buldrer derudaf. Knæene gør ondt, hofterne værker. Hovedet er tungt, og lægerne har for længst sagt stop.
Men Magnus Jacobsen nægter at lade sig begrænse af sin krop.
Derfor står den 23-årige landmand op klokken 05 for at høste, og så klør han ellers på til langt ud på aftenen. Det er ikke nødvendigvis ekstremt, men det er det for Magnus Jacobsens krop.
For Magnus Jacobsen har kun 134 centimer at gøre godt med. Han er født med dværgvæksten achondroplasi og er derfor mere udfordret på fysikken end de fleste.
- Min krop kører stort set hele tiden på 200 procent. Når et normalt menneske tager ét skridt, tager jeg halvandet eller to for at følge med, siger Magnus Jacobsen.
Det mindede mig bare om, at jeg var anderledes. Og det var sgu ikke fedt
Magnus Jacobsen
TV 2 Echo taler med ham i forbindelse med hans medvirken i serien ‘Ja, jeg er dværg!’.
Her fortæller han om at være styret af ideen om, at man kan, hvad man vil – hvis man kæmper hårdt nok.
Om frustrationen, når han ikke formår at leve op til sit eget ideal. Og om kroppen, der langsomt nedbrydes i hans evige insisteren på ikke at lade sig begrænse.
Utrygheden fyldte som ung
For at forstå, hvordan Magnus Jacobsen er endt i det paradoks, spoler vi tiden tilbage.
Vi skal nemlig tilbage til 00’erne i Sorø, hvor Magnus Jacobsen voksede op. Dengang var der knap så meget knald på selvtilliden, og Magnus Jacobsen gled uden om selv den mindste opmærksomhed.
- Jeg ville helst ikke ud blandt fremmede mennesker – og slet ikke alene, for hold kæft, hvor folk gloede, fortæller Magnus Jacobsen.
Storcentre og indkøb var det værste, han kunne komme i tanke om. Og han syntes, at det var pinligt at få lagt sine bukser op.
- Det mindede mig bare om, at jeg var anderledes. Og det var sgu ikke fedt.
Lyspunkterne imellem udfordringerne
I dag er Magnus Jacobsen sådan en, de fleste i det sydsjællandske lokalområde hilser på. Ham den lille kække med de grove jokes, der ofte flækker i et stort grin.
For Magnus Jacobsen opdagede, at det hele blev lidt nemmere, når han gjorde grin med sig selv – og helst inden andre gjorde det.
Det gør han under navnet ‘Minimanden’ på sin Instagram. Når han danser på bordene i byen. Og når han ikke er sen til at fortælle, at “det fede” ved at have dværgvækst er, at når man krammer “damerne”, så er det med “hovedet mellem brysterne og hænderne på røven”.
Det er Magnus Jacobsens måde at kunne være i en verden, hvor han stikker ud.
Konsekvenserne mærkes i kroppen
For Magnus Jacobsen er bare ikke, som folk er flest.
Hans dværgvækst betyder nemlig blandt andet, at han er hjulbenet, og at særligt hans knæ og hofter er ekstra belastede.
Så selvom han har lavet sine egne klodser for at kunne nå pedalerne i traktoren, og selvom han altid har en stige eller skammel inden for rækkevidde, når han arbejder, er han ekstraordinært smadret, når han kommer hjem.
Det gælder også weekenderne, der ofte fyldes med massiv druk og basarm. For overhovedet at kunne gennemføre det må han ofte have en lur midt i festen, inden der igen kan tylles shotsrør.
Nogle gange rammer migrænen, og Magnus Jacobsen må trække stikket. Men det er ikke med hans gode vilje.
Jeg er bare ikke god til det der med at tale om, hvordan jeg har det. Jeg føler mig meget blottet
Magnus Jacobsen
Hans grundregel er, at han ikke vil lade sig begrænse. Så han finder sine veje til at opretholde det tempo, han egentlig ikke kan holde til.
Kun enkelte gange har han overskredet sin egen grænse i en grad, så han frivilligt har skruet ned for tempoet.
Kom 'ud af kontrol' i tilværelsen
Som da han pludselig endte på scenen med rapgruppen Ude af Kontrol.
Det begyndte til en koncert på Crazy Daisy i Næstved, og pludselig jagtede Magnus Jacobsen gruppens medlemmer rundt på scenen med en motorsav til alle deres koncerter. Med bar mave og vanvid i øjnene.
- Det var sjovt, vi hyggede os, og der var da også nogle damer i det, fortæller Magnus Jacobsen.
Men på et tidspunkt blev det for meget.
- Det var ikke det værd at prostituere mig selv for at lave et fedt show, siger han.
Så Magnus Jacobsen droppede karrieren som hypeman.
- Det er ikke superfedt at være ham ‘den sjove dværg’, ham pauseklovnen, for jeg er jo også bare et menneske med følelser. Jeg er jo præcis ligesom alle andre, jeg er bare ikke særlig høj.
Man kan – ikke altid – hvad man vil
Normalt er det virkelig ikke Magnus Jacobsens stærke side at skrue ned.
For et par år siden lød beskeden fra lægerne derfor, at fortsatte han i det her tempo, ville han ikke komme til at gå, når han fyldte 30.
Den udmelding havde Magnus Jacobsen svært ved at forholde sig til.
- Det gik stik imod min mentalitet, som altid har været, at man kan, hvad man vil. Og hvis man ikke kan det, er det, fordi man ikke vil det nok.
Så Magnus Jacobsen slog det hen, skyllede det ned med en pilsner og kløede på.
Magnus ramte muren
Lige indtil han i efteråret sidste år ramte muren. Energien var helt i bund, og lægerne mente, at Magnus Jacobsen havde fået en mild depression.
- Jeg var bare skidetræt og havde virkelig mange tunge tanker, siger han.
Det var ikke sjovt ikke at kunne det, de andre kan, og alt det, han gerne ville. Og det gjorde det ikke nemmere, at Magnus Jacobsen helst vil klare alting selv.
- Jeg er bare ikke god til det der med at tale om, hvordan jeg har det. Jeg føler mig meget blottet, siger Magnus Jacobsen.
Men han begyndte alligevel hos en psykolog.
Han ville have nogle af knuderne i maven filtret op, så der kunne komme ro i hovedet.
Jeg er jo præcis ligesom alle andre, jeg er bare ikke særlig høj
Magnus Jacobsen
Magnus Jacobsen stoppede som landmand. Han skruede ned for byturene og op for gåturene med familiens hund.
Små skridt fremad
Det gik bedre. Og psykologen fungerede "nogenlunde". Men der gik ikke mange uger, før Magnus Jacobsen alligevel var tilbage som arbejdshest – dog i et mindre fysisk krævende job.
Han begyndte som chauffør og "altmuligmand" i sin fars firma, mens han stadig arbejder lidt som landmand ved siden af. Selvom det slider ham mindre fysisk, sluger det nye arbejde mindst lige så mange timer som det forrige.
Og det er ikke godt for planen om at skrue ned og passe på sig selv.
Bare lige en enkelt øl
Magnus Jacobsen øver sig stadig i at finde balancen, i at blive bedre til at mærke efter, acceptere sine begrænsninger og skrue lidt ned, uden at hans liv bliver defineret af handicappet.
Men det lykkes ikke altid. Og når det går galt, bøder han for det. Som da han for en uges tid siden var helt hængt op af arbejde, men alligevel tog til Ringsted Festival. Fordi det var nemmere end at være alene hjemme med tankemylderet.
Han nåede lige præcis én fadøl og en enkelt Rasmus Seebach-koncert, før han måtte give op og tage hjem på sofaen. Med ondt i både hovedet og sjælen.
Balancen er der stadig ikke helt endnu.
Se 'Ja, jeg er dværg!' på TV 2 Echo mandag klokken 20.40 eller allerede nu på TV 2 Play