En dansker står bag opfindelse, der skal med på rummission – drømmen er at lave boliger på Mars
- Lige meget hvad der sker nu, er der aldrig nogen, der kan tage fra os, at vi har sendt en opfindelse i rummet, siger opfinderen.
Rumarkitekt er en rimelig spacy jobtitel.
Men det er nu engang det, som Sebastian Aristotelis er. Han er medstifter af virksomheden Saga Space Architects, der står bag en opfindelse, der skal sendes op med den rumekspedition, hvor danske Andreas Mogensen er ombord.
Opfindelsen er et lyspanel, der simulerer solopgang og solnedgang og ”hele himlens spektrum af lys” i løbet af et døgn, fortæller Sebastian Aristotelis. Panelet hedder Circadian Light.
- Vi ved, at astronauterne sover virkelig dårligt, og lyset er vigtigt for mennesker, fordi det regulerer vores søvn, siger Sebastian Aristotelis.
En undersøgelse udgivet af Harvard University i 2014, som undersøgte 85 astronauter på Den Internationale Rumstation (ISS), viste at astronauternes søvnrytme var dårlig. De sov i gennemsnit seks timer, og 75 procent af dem tyede til sovemedicin, som kan påvirke deres præstationsevne, skriver Ritzau.
Og det er okay, når en mission varer eksempelvis tre eller seks måneder – i Andreas Mogensens tilfælde er det seks måneder – men hvis det er længere, bliver det et problem, siger rumarkitekten.
- Hvis vi en dag sender folk til Mars, og de skal være afsted tre eller ti år, så fungerer det ikke, at de ikke sover, siger Sebastian Aristotelis.
En del af en række eksperimenter
Saga Space Architects’ opfindelse er et af flere eksperimenter, der skal testes i rummet, når Andreas Mogensen skal sendes op til ISS, der befinder sig i kredsløb om Jorden i knap 400 kilometers højde.
Den danske astronaut skal udføre en række europæiske og internationale eksperimenter, mens han er i kredsløb.
Det er anden gang, at Andreas Mogensen skal sendes op i rummet. Det sker 25. august, hvor han skal med Huginn-missionen i seks måneder. Første gang han var afsted, var i 2015, hvor missionen varede ti dage.
Det bliver Mogensens første længerevarende mission til Den Internationale Rumstation, hvor han skal leve og bo i et halvt år, som en del af ekspeditionerne 69 og 70.
Han vender tilbage til Jorden i starten af det nye år.
Drømmen er Mars-boliger
Sebastian Aristotelis ser det som en stor personlig sejr, at hans virksomheds lyspanel skal med på en rummission. Også selvom at han og hans kollegaer bliver nede på Jorden.
- At sende noget til rummet er binært. Enten har du gjort det, eller også har du ikke gjort det, siger han og tilføjer:
- Lige meget hvad der sker nu, er der aldrig nogen, der kan tage fra os, at vi har (sendt en opfindelse i rummet, red.).
Det er et skridt i retning af hans store drøm: At lave rumboliger på Mars.
- Vi siger det med et smil på læben – men vi mener det. Det er det, vi vil.