14-årig fik ketamin i sin saftevand og blev voldtaget – eksperter tager os igennem opsigtsvækkende sager om drugging

Der falder forsvindende få domme i drugging-sager, siger eksperter.

Hvis du putter stoffer i en anden persons drink, uden at de ved det, kan det give en plet på straffeattesten for grov vold og potentielt en fængselsdom.

Og ser man på de nyeste tal, er drugging tilsyneladende en udbredt forbrydelse.

I hvert fald svarer knap en femtedel unge, at de er eller mistænker at være blevet drugged i en Megafon-undersøgelse, som TV 2 Echo har fået foretaget. Men kun 3 procent af dem svarer, at de har anmeldt det til politiet.

Selv hvis de druggede har en bevidsthed om, at der er sket noget her, der ikke er i orden, så er de sjældent klar over, at det er strafbart

Helle Hald, bistandsadvokat

Derfor er det svært at finde særlig meget information om, hvordan de her sager egentlig bliver håndteret i retssystemet.

Thomas Elholm, der er professor i jura ved Københavns Universitet, er med til at skrive den kommenterede straffelov, som retsvæsenet læner sig op ad, når de skal føre sager.

Han er derfor nærmest et levende leksikon på strafferetssager.

Fakta om Megafonmålingen

Megafonmålingen er udført blandt 560 respondenter mellem 18 og 35 år i dagene 27. til 29. marts 2023 af Megafon for TV 2 Nyhederne og Politiken.

Megafonmålingen viste, at 6 procent af de adspurgte har været udsat for drugging, 12 procent har mistanke om at være blevet det, 81 procent har ikke oplevet det, og 1 procent ved det ikke eller har ikke ønsket at svare.

Derudover viste den, at 3 procent har anmeldt drugging til politiet, imens 97 procent ikke har anmeldt det.

18 procent er enige eller overvejende enige i, at drugging er et emne, der fylder i vennegruppen, og at det er noget, som man taler om. 16 procent svarer, at det er hverken/eller. 61 procent er delvist uenige eller helt uenige. 

Alligevel har han kun været i stand til at finde tre afgørelser om drugging i Danmark.

- Jeg brugte faktisk længere tid på at sidde og lede efter det. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke har været god nok til at finde det frem, men det kan også skyldes, at det er svære sager at opklare og bevise.

- Så der er formentlig ikke ret mange sager, selvom problemet tilsyneladende har et tiltagende omfang, siger Thomas Elholm.

Vi har talt med ham og med bistandsadvokat Helle Hald og bedt dem gennemgå de sager, der trods alt findes, så de kan forklare, hvad vi kan lære af dem.

Hvis man bliver tiltalt for drugging, vil tiltalen næsten uden undtagelse være for simpel eller grov vold og altså føres som en strafferetssag.

Simpel vold straffes med bøde eller fængsel i op til tre år.

Grov vold straffes med fængsel op til seks år.

Om det er simpel eller grov vold, afhænger af, hvilke stoffer der er drugged med, mængden og dermed, hvor alvorlige konsekvenserne har været for offeret.

Metadon i øl, ketamin i saftevand og hashkager

Det er umuligt at sige, hvor mange domme der findes for drugging, eller hvornår den første faldt, da de hører under paragraffer som eksempelvis grov vold, der rummer et hav af forskellige forbrydelser.

Men med de forbehold på plads gennemgår vi her de tre sager, som Thomas Elholm kunne søge frem i en domsdatabase.

En af dommene er fra 2010 og handlede om en person, der blev drugged med metadon i sin øl, besvimede og blev berøvet sin mobiltelefon og pung.

På grund af sagens alvor blev gerningsmændene straffet for grov vold og selvfølgelig også røveri.

Hvem har puttet det i drinken på et eller andet diskotek? Det kan jo være alle mulige

Thomas Elholm, professor i jura ved Københavns Universitet

Derudover kunne Thomas Elholm finde to afgørelser. I den ene indgik drugging som en del af en anden forbrydelse og blev formentlig kun anset for at være simpel vold.

Den handlede om en 14-årig pige, der i 2015 fik serveret saftevand med bedøvelsesmidlet ketamin i og herefter blev voldtaget.

Den anden sag er fra 2011 og handlede om en person, der serverede hashkager til sine gæster uden at informere dem om, at der var hash i.

Det resulterede i, at en af gæsterne blev så dårlig, at vedkommende blev indlagt på hospitalet og blev lagt i respirator. Her blev gerningsmanden dømt for simpel vold.

Men dommene, der er beskrevet her, går altså ikke på drugging i nattelivet, selvom det er her, at langt de fleste hændelser foregår, hvis man ser på, hvem der ringer ind til Giftlinjen med mistanke om drugging.

- Hvis nu folk begynder at anmelde det, så er det næste skridt det med opklaringen. Hvem har puttet det i drinken på et eller andet diskotek? Det kan jo være alle mulige.

- Det er svært at opklare, men selv hvis man så finder frem til en mistænkt person, så skal det stadig bevises, at vedkommende faktisk kom stoffet i drinken, og det kan måske i nogle tilfælde være svært at bevise, for eksempel hvis offeret også selv har taget stoffer eller lignende og så videre og så videre, siger Thomas Elholm.

En nat i byen, der endte på hospitalet

For nylig var der faktisk en sag om drugging i nattelivet, som nåede hele vejen til Københavns Byret.

Den handlede om to mænd på 35 år, der var tiltalt for grov vold efter at have drugged en ung kvinde med amfetamin og metamfetamin på den eksklusive medlemsklub Soho House i København.

Ifølge tiltalen havde de to mænd aftalt at drugge hende.

Det kan godt være, at der er andre, der har tænkt, at det bare var festligt, men det er det ikke. Det kan være grov vold

Helle Hald, bistandsadvokat

Sagen var en tilståelsessag, men anklageren mente ikke, at de to mænd gav en uforbeholden tilståelse, da de kun ville indrømme at have drugged kvinden, men ikke, at det var noget, de havde aftalt.

Derfor trak anklageren sagen, og nu skal anklagemyndigheden finde beviser for at føre den som en domsmandssag, og det er uklart, hvornår sagen bliver genoptaget.

Men alligevel er sagen et vigtigt eksempel på, hvad der kan ske, når man vil skabe "en hyggelig aften" ved at drugge et andet menneske, som mændenes forklaring i retten blandt andet lød på.

- Vi får statueret et eksempel og får andre til at tænke: "Hov, det er faktisk strafbart". Det kan godt være, at der er andre, der har tænkt, at det bare var festligt, men det er det ikke. Det kan være grov vold, siger Helle Hald, der er advokat ved Sirius Advokater og bistandsadvokat for ofre for blandt andet drugging.

Hun kan nikke genkendende til, at det kun er få drugging-episoder, der når retten.

Ifølge hende er det nemlig de færreste ofre, der anmelder det til politiet.

- For det første er de helt væk, når det sker. Og selv hvis de har en bevidsthed om, at der er sket noget her, der ikke er i orden, så er de sjældent klar over, at det er strafbart, siger Helle Hald.

Har du oplevet drugging i nattelivet? Så hører TV 2 Echo gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk.

Se dokumentaren 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Play eller tirsdag klokken 20.30 på TV 2 Echo.