Ekspert advarer mod selvdiagnosticering på sociale medier
Børn og unge er påvirkelige over for videoer om diagnoser, forklarer analytiker i sociale medier.
Unge diagnosticerer i højere grad sig selv end tidligere, når de har det skidt.
Sådan lyder det fra psykolog og ejer af Ungterapi Maja Vain Gilbert.
- Rigtig mange af de unge, der kommer ind til mig, ved meget om symptomer og diagnoser, men ikke så meget om, hvad de egentlig mærker i kroppen, og hvad de skal gøre ved det.
Hun forklarer, at unge putter ”fejlagtige diagnostiske" mærkater på dem selv, og det er ifølge hende bekymrende og et problem for unge.
Jeg har oplevet, at der er sket noget på sociale medier – særligt den seneste tid
Maja Vain Gilbert
Hendes bekymring kommer i kølvandet på en stigning i antallet af unge mellem 18 og 25 år, der får diagnoserne adhd, depression, angst, spiseforstyrrelser og ocd.
Det kan ifølge eksperter være et problem, fordi det kan være udtryk for fejldiagnoser og overdiagnosticering.
Diagnoser i stedet for følelser
Maja Vain Gilbert mener, det er et problem, når unge snakker om at have en diagnose, der ikke er stillet af en psykiater. For så kan unge gå rundt og tro, at de lider af noget, de måske ikke lider af.
- Det er rigtig problematisk, at man begynder at tænke sig selv i diagnoser i stedet for at tænke: "Jeg er nedtrykt lige for tiden, og det er okay, og det kan da godt være, at jeg skal have hjælp til det", fortæller hun.
Hun har set, at det er alle lige fra unges forældre til studievejlederen, der er begyndt at beskrive unges problemer med diagnoser.
- Men jeg har oplevet, at der er sket noget på sociale medier særligt den seneste tid.
Hashtags på sociale medier
Maja Vain Gilbert har selv en Tiktok-profil, hvor hun har oplevet stor efterspørgsel på videoer om diagnoser. På profilen sætter hun fokus på eksempelvis at tage svære snakke, og hvordan man får fokus på de gode ting i livet.
På Youtube findes et utal af kanaler, hvor afsenderen af videoerne har en diagnose og skilter med den.
Når man som børn eller teenager møder sådan nogle test til diagnoser, så er man mere påvirkelig
Camilla Mehlsen, medieanalytiker og forfatter
Eksempelvis har videoskaberen, som kalder sig Me With ADHD, lavet videoen ’The ADHD Test’, der har fået mere end fem millioner visninger.
I videoen fortæller han om, hvordan seerne kan tjekke, om de selv har adhd ved at gennemgå en tjekliste, som blandt andet indebærer spørgsmålene, ”om du hyperfokuserer”, eller om du er ”uorganiseret”.
På Tiktok har videoer med tagget #adhdcheck fået 2,2 milliarder visninger.
Her fortæller afsenderne, at hvis du eksempelvis er afhængig af koffein, ser den samme serie flere gange eller nemt bliver distraheret, så kan du have adhd.
En ny udvikling
Camilla Mehlsen er analytiker i digitale medier og har skrevet flere bøger om digitale medier med fokus på børn og unge.
Hun har gennem de senere år set en tendens til, at unge snakker mere åbent om diagnoser og deres følelser på sociale medier. Men hun har også lagt mærke til en ny udvikling på Tiktok.
- Det her med at man ”tester” og laver videoer som ”har du også en diagnose?” er et lidt nyere fænomen, forklarer Camille Mehlsen.
Hun kan både se fordele og ulemper ved, at unge kan se videoer om andre, der lukker op om diagnose-emnet.
- På den ene side kan det være med til at aftabuisere nogle diagnoser og psykiske lidelser. Bagsiden er, at man skaber en bekymring hos rigtig mange, som lige pludselig tænker, om de eksempelvis har adhd, fortæller Camilla Mehlsen.
Børn og unge kan ende i bobler på sociale medier
Camilla Mehlsen mener, at man på sociale medier kan få oplevelsen af at blive bekræftet i, at man har en sygdom og kan komme til at overdiagnosticere sig selv – ligesom hvis man går på netdoktor og læser om sine symptomer.
Hun ser dog et stort problem ved, at det er på et medie som Tiktok, at videoerne rammer børn og unge.
- Når man som barn eller teenager møder sådan nogle test til diagnoser, og man ikke selv har opsøgt dem, så er man mere påvirkelig.
Algoritmen gør, at brugerne får endnu flere af de samme typer videoer, og dermed kan de ende i en "boble", som kan blive mere og mere ekstrem og give et "forvrænget virkelighedsbillede", forklarer hun.
Hvis man som ung oplever at mistrives i længere tid, opfordrer Maja Vain Gilbert til, at man går til sin læge og fortæller om de ting, man oplever. Så vil lægen vurdere, om man skal til udredning ved en psykiater.