Eksperter bekymrede over unges diagnoser: - Det er jo en kolossal stigning
Det frygtes, at stigningen i antallet af diagnoser kan være udtryk for fejldiagnoser eller overdiagnosticeringer.
Antallet af unge mellem 18 og 25 år med psykiatriske diagnoser er igen steget i 2023.
Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som TV 2 har søgt aktindsigt i.
Tallene viser, at det samlede antal af unge med diagnoserne adhd, angst, depression, spiseforstyrrelse og ocd er steget fra 37.949 i januar 2015 til 55.399 i januar 2023.
Det gælder antal personer, der per 1. januar i opgørelsesåret var diagnosticeret i sygehusvæsenet inden for de foregående ti år, og stigningen svarer til 46 procent.
- Det er jo en kolossal stigning, siger Peer Nøhr-Jensen, der er ph.d. og speciallæge i psykiatri og de seneste 40 år har arbejdet i psykiatrien.
Han ser positivt på, at flere får diagnoser, men han frygter samtidig, at den store stigning kan være udtryk for, at flere får diagnoser, de ikke burde få.
Ifølge speciallægen kan stigningen skyldes, at der er kommet mere fokus på lidelser som adhd, angst og depression i både pressen og på sociale medier.
Samtidig er der også en øget viden og fokus hos de praktiserende læger og psykiatere.
Symptomerne kan være de samme
Peer Nøhr-Jensen er også bekymret for, at der i stigningen gemmer sig en øget andel af folk, der bliver fejldiagnosticeret.
Han vurderer, at det kan ske, fordi en række symptomer på forskellige diagnoser er de samme.
- Hvis du har anoreksi, så vil du typisk have mange angstsymptomer, og du vil typisk også have mange depressive symptomer som led i din anoreksi, forklarer Peer Nøhr-Jensen.
Altså frygter han, at nogen som eksempelvis har en spiseforstyrrelse i stedet bliver diagnosticeret med angst, fordi symptomerne er de samme.
To store problemer
Peer Nøhr-Jensen mener, at lægerne skal være bedre klædt på og uddannes bedre i, hvordan de skelner mellem symptomer ved forskellige lidelser.
Han vurderer, at vi ser flere fejldiagnoser, fordi nogle symptomer kan være de samme ved eksempelvis spiseforstyrrelser og angst eller depression.
Et andet problem er ifølge ham, at man putter patienterne i kasser med diagnoser, der efterfølgende kommer til at definere dem.
- Problemet er, at lægerne kan tro, at kasserne er udtryk for, at dem i kasserne er ens.
Josefine blev puttet i en diagnosekasse
Josefine Bjørn Knudsen er en af dem, der er blevet fejldiagnosticeret, og hun har tidligere fortalt sin historie til TV 2.
Da hun var 18 år, blev hun indlagt med en spiseforstyrrelse, men under behandlingen udviklede hun flere symptomer, der for lægerne blev tolket, som om hun havde skizofreni.
Hun var ikke enig i, at det var det, hun fejlede, men hun havde den tilgang, at ”lægerne ved bedst”.
Hun mener, at det store problem dengang var, at lægerne tolkede på de ting, hun fortalte, for at kunne putte hende i en kasse, der passede til en bestemt diagnose.
- Jeg fortalte, at jeg bad til Gud, når der virkelig var noget, jeg ønskede mig. I min journal står der, at jeg så ansigter i himlen, og at jeg ved hjælp af tankens kraft følte, at jeg kunne få ting til at ske. Og det er aldrig det, jeg har sagt, fortæller Josefine Bjørn Knudsen.
Efter to år på medicin for skizofreni valgte hun på trods af lægernes anbefalinger at stoppe på medicinen.
Hun gik til Peer Nøhr-Jensen, og de gennemgik sammen hendes journal og forløb. Derefter fortalte han hende, at det, hun har, er angst. Og efter mange år kunne hun genkende sig selv i en diagnose.
Nogle ønsker sig syge
En anden, der ser på stigningen i antallet af diagnoser med bekymring, er Neela Maria Sris, psykolog og direktør i psykologhuset Encounter.
Hun er bange for, at der gives diagnoser til nogle, som ikke er syge nok til egentlig at skulle have en diagnose.
Det er det, hun kalder at overdiagnosticere.
- Vi har som samfund stort fokus på, at fagpersoner giver diagnoser, men jeg synes, det er vigtigt også at give det perspektiv, at der også er et øget krav fra befolkningen om, at der bliver givet en diagnose, fortæller hun.
Hun oplever ofte, at hendes klienter gerne vil have en diagnose, og at ”de ønsker sig syge”. Måske fordi det er nødvendigt for at få betalt behandling for sine symptomer, fortæller hun.